søndag den 18. august 2013

Kreadag med Arnold tøserne

Sidste søndag var jeg til krea hygge hjemme hos en der har arbejdet i Arnold Busck, sammen med nogle af de andre tøser fra butikken. Mette som vi var hjemme hos, ejer en masse sjove ting til forskellige krea ting, lige fra små sprays med maling til almindelig akrylmaling og stemple, og masser af glimmer maling. Hvilket jeg fik brugt rigeligt af. Det var meget sjovt at prøve de forskellige ting af, for selvom jeg er en meget kreativ pige der har gået til billedkunst i 7 år, så har jeg ikke prøvet alt, så var sjovt at arbejde lidt med spray maling og stempler. Det er dog ikke noget som jeg vil komme til at investere i, da jeg er meget mere til at male med pensler og på lærred.



Mine tre værker.





Mode magasiner

Jeg er stor fan af mode magasiner, det er dog ikke noget jeg køber så ofte, da jeg synes det er ret dyrt. Men i denne måned er Elle september issue kommet ud, og den udgave elsker jeg, så måtte have det. Jeg køber det britiske eller amerikanske Elle, da jeg ikke synes den danske udgave er lige så god. Dette køb udviklede sig dog til lidt flere, da jeg så at Bo bedre, hvilket jeg også er stor fan af, havde en udgave af Costume med til samme pris, så det skulle jeg da lige have med også. Men det nye Costume var lige udkommet, i en collectors edition, sådan at den er udgivet som hardback. Dette kunne jeg næsten klappe i mine små hænder over, fordi det simpelthen bare er så flot, og så med smukke Oh land på coveret. Så det kom også lige med hjem, så nu skal der bladres igennem, og jeg skal finde inspiration, da jeg skal til byernes by Paris på onsdag.




Udstilling til arbejde

For snart en måned siden, hjalp jeg med at tegne nogle tegninger, som skulle bruges til en vindues udstilling på mit arbejde. Den ene var med reference til skolestart, hvor jeg tegnede en tegning fra bogen, Villads fra Valby, mens den anden var en tegning fra Morgenthalers pisselet at læse børnebøger. Det var rigtig hyggeligt og sjovt at få lov til at være med til.




Nye øreringe

Der er været ret stille her på bloggen den sidste måneds tid, hvilket er fordi jeg har været meget på arbejde, og haft en del aftaler med venner og veninder, som min tid er gået med..Samtidig har jeg følt mig lettere uinspireret og uden ting at vise frem, men nu sker der lidt mere. Jeg har siden sidst været hos min farfar igen sammen med min mor og søster, og efterfølgene været til en super hyggelig familiefest, med min mors side af familien. Men ellers er tiden bare gået med arbejde, så jeg er mega træt når jeg kommer hjem, og får derfor ikke lavet de ting jeg egentlig gerne vil have ordnet. Jeg håber dog dette ændre sig lidt nu, og at min inspiration vender tilbage, så jeg ikke vil være lige så fraværende.

For en uges tid siden fik jeg købt mig nogle nye fine øreringe. Alt det der bling bling med store diamant halskæder og øreringe er meget populært lige i øjeblikket. Jeg er bare ikke så meget til meget overdrevne halskæder, men mere til de mere enkle, så derfor valgte jeg nogle øreringe istedet for, da jeg tror jeg vil komme til at bruge dem mere sådan. Men det er bare ikke sådan nogle man lige tager på, på arbejde, så så meget er de ikke brugt endnu, men de er bare så fine, og faktisk ikke særlig tunge.