onsdag den 17. juli 2013
Opgradering af bænk
For nogle år siden, hvor vi var på besøg hos min farfar, skulle vi male hans hus og tag, jeg gik dog og drillede ham med at jeg ville male hans terrasse pink. Det gik han jo selvfølgelig ikke med til, men spurgte så om jeg ikke måtte male hans bænk så, og jo det måtte jeg da gerne. Dette sagde han dog med et glimt i øjet, men mine forældre og jeg synes det kunne være sjovt at narre ham lidt, så vi tog ud og købte nogle spraydåser med pink maling, som vi så gemte. Om aftenen hvor jeg hjalp ham med opvasken kiggede jeg ud på bænken og spurgte igen om jeg ikke nok måtte male den pink, så sagde han jo, men kun hvis du gør det nu. Han vidste jo ikke vi havde købt dåsen i forvejen, og butikkerne havde jo lukket, så han troede han var sikker, men det var han ikke..hehe :-P Men han holdt sit ord og jeg fik lov til at give den en make-over. Så nu er den pink, og hver sommer når vi kommer derop, giver jeg den en ny omgang. For han kom jo til at holde af den, og den pink farve er super flot op af den brune væg.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar