tirsdag den 27. maj 2014

Scenografien i Anna Karenina

For nogle år siden drømte jeg om at blive scenograf. Jeg var egentlig ligeglad med om det skulle være til teaterstykker eller i film, jeg synes bare at det var spændende. Spændende hvordan en scene/ kulisse kunne påvirke et helt stykke, både på en positivt og negativ måde. Jeg er typen der ligger mærke til baggrunden når jeg ser en film, hvordan de forskellige perioder bliver fremstillet via scenografien, og hvilket modspil det giver karakterene i teaterstykket eller filmen. Scenografien er altså lige så vigtig for mig, som selve skuespillet.
Derfor var jeg ret spændt på at se den nye indspilning af "Anna Karenina", da dens scenografi er lavet lige som i et teaterstykke, med scene skift mens personerne flytter sig, og tæpper der bliver trukket op og ned og til side. Dette var en utrolig flot effekt og gav noget helt specielt til historien, men det var dog også lidt forvirrende, fordi scenerne skiftede meget hurtigt, og sprang fra person til person. Så man skal nok kende historien før man ser denne udgave, for at undgå forvirring. Men udover det er det en utrolig smuk film, med fantastisk scenografi, og skuespillerne er meget troværdige og dygtige.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar