torsdag den 7. august 2014

Mmhm banankage

Jeg ved godt, at jeg er lidt bagud og langsom herinde på bloggen, så her kommer et indlæg, som jeg egentlig skulle have lavet omkring den 1. august, da jeg bagte denne kage den 30. juli, så den er selvfølgelig spist nu. Den 30. juli havde Rasmus og jeg et årsdag, hvilket vi selvfølgelig ville fejre, vi havde bare ikke nogle penge, og den film vi ville se i biografen, gik først dagen efter, så vi kunne  ikke så meget andet end at blive hjemme. Vi havde så til gengæld halvanden banan tilbage som var blevet for modne, så jeg gik i gang med at bage banankage til om aftenen. Mens jeg bagte ringede Rasmus' forældre og inviterede os ud og spise kinesisk, og det takker man jo ikke nej tak til, så da kagen var kommet ud af ovnen, tog vi ud og spiste, hvilket jo selvfølgelig resulterede i, at vi ikke kunne spise noget kage da vi kom hjem. Men vi havde en super hyggelig aften i selskab med familien, og en rigtig god årsdag. Vi smagte kagen dagen efter, og den var bare super god. Jeg havde brugt 200 gram chokolade ovenpå kagen, i stedet for de 100 gram som opskriften sagde, så det var rimelig tykt og svært at skære i, men nøj det var godt.




2 kommentarer:

  1. uha ja den var god med det tykke lag chokolade på toppen ;-)

    SvarSlet
  2. Er jeg glad for at du synes :)

    SvarSlet