Jeg kigger lige hurtigt ind, for at fortælle at det går godt, og at jeg ikke har glemt min blog, selvom det godt kunne virke sådan. Jeg startede på mit studie, der hedder Informationsvidenskab og kulturformidling, d. 27. august, med introdage d. 27.-29 august, hvor vi mødte dem vi skal gå på hold med, og blev vist rundt på skolen, præsenteret for fagene, diverse klubber på skolen og studievejleder osv. Mandag d. 1. september havde vi igen lige hurtig intro til forskellige fagforeninger, nej hvor er der meget at tage stilling til der. Derefter tog vi afsted på Western Camp i Rødby på Lolland, hvor vi skulle afholde vores rustur. Det var rigtig sjovt og hyggeligt, tiltrods for at jeg havde lagt mig syg om fredagen, og faktisk stadig er det. Vi troede så, at vi var en af de heldige klasser, der først skulle møde til undervisning tirsdag d. 9. september, sådan at vi havde tid til at flade ud om torsdagen, når nu vi kom hjem fra rustur onsdag eftermiddag. Men nej, onsdag aften fik vi af vide at der var sket en fejl, og at vi skulle i skole allerede torsdag d. 4. Puha det var ikke sjovt, da jeg næsten ingen stemme havde, men heldigvis skulle jeg først møde kl. 13, men havde så også først fri kl. 16:45. Nej hvor var jeg træt da jeg kom hjem. Men jeg tror der er ved at være styr på det hele, måske. Men folk er super søde og de fleste er lette at snakke med, hvilket er rigtig dejligt.
Så nu ved I, hvorfor jeg har været fraværende herinde, jeg har simpelthen haft travlt med alt muligt, og med at blive rask. Men jeg er forhåbentligt klar til skole imorgen, men lige meget hvad, så skal jeg jo afsted.
De to bøger vi har indtil videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar