Igår var jeg i København med min mor. Min mor skulle til tandlægen om morgen og jeg skulle til fransk om aftenen, så vi besluttede os for at hygge sammen, da vi jo alligevel begge skulle derind. Efter min mor havde været til tandlæge, og fået af vide at hun ingen huller havde, kom vi forbi en lille hyggelig chokolade butik, som ingen af os vidste fandtes, og nej hvor blev vi glade for at vi faldt over den. Man kunne købe alverdens ting lavet med chokolade, og der var også en lille café, hvor man kunne bestille varmedrikke, koldedrikke, kager og varm mad (kartoffelmos) alt sammen lavet med chokolade. Jeg fik en klassisk varm kakao lavet af 70 % kakao og med kakaoflødeskum, mega lækker men mega vammel, så kunne kun drikke halvdelen, hvilket egentligt er trist, da det var lækkert. Min mor fik en kakao cappuccino, lavet af kakaobønner istedet for kaffebønner. Uhh det var et godt sted. Efter dette skønne sted gik vi i Illums bolighus, det er min favorit butik i hele København, jeg elsker den, og har jeg gjort lige siden første gang jeg trådte derind, der er sådan en god atmosfære og jeg bliver rigtig glad, jeg købte dog ikke noget i denne omgang. Vi spiste frokost på Riz Raz, hvor de har en virkelig god buffet med vegetar retter, ikke at jeg er vegetar, men det smager nu altså godt :-)
Men mor havde hørt om en vintage butik der skulle lige som en sidegade til Istedgade, så der gik vi nedad, vi fandt dog aldrig butikken, men min mor fandt så ud af at vi havde drejet ned af en forkert vej, og det var derfor. Jeg fik dog taget nogle billeder af noget fedt street art.
Her kommer lidt billeder fra dagen:
Chokolade paradis.
Min klassiske.
Mors cappuccino.
Dagens køb, sammen med to filt stifter til mine molotow tuscher der er tørret ind:
Masking tape der passer i farverne inde på mit værelse, mintgrøn, pink, sort/hvid. De skal bruges til at dekorere nogle ting, som jeg vil vise en af dagene. (billede er taget med mobil, derfor den ringe kvalitet).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar