onsdag den 22. maj 2013

Zoologiskhave

I søndags skulle min søster og jeg, tilbringe dagen sammen med vores far. Vi havde planlagt at vi skulle mødes i Roskilde og tage på Roskilde kræmmermarked, der blev afholde på dyreskuepladsen her i Pinsen. Det regnede helt vildt, men vi besluttede alligevel at gå derud, for at se om det var noget værd, og det var det ikke, i hvert fald ikke i søndags. Så efter at have delt en portion spanskerør med sukker, og kigget på de få men ringe boder der var, besluttede vi os for at tage i Zoologiskhave. Min søster har årskort derind til og elsker at komme der, og min far havde endnu ikke set isbjørnenes nye bur, så det passede jo fint, og vejret var heldigvis ikke så slemt mere. Vi købte nogle sandwich hos en bager lige ved Valby station, som vi spiste inde i børnezoo, og de var utrolig lækre, kan jeg helt klart anbefale, kan dog ikke huske bageriets navn.
Rigtig mange af dyrene har unger lige i øjeblikket, så det var rigtig hyggeligt at gå rundt derinde og se på alle de søde små kræ :-P Jeg så også nogle af de dyr jeg stort set aldrig ser, nemlig den Tasmanske djævel og de to possums der er inde i mørkesalen, hvor flagermusene også er. Det var en super hyggelig dag, og vejret gjorde at det var rart at gå rundt derinde, uden for meget trængsel. Jeg fik købt en plakat derindefra som jeg har kigget længe på, den med flamingoen, jeg har dog ikke taget noget billede af den endnu, da jeg ikke har pakket den ud og den mangler også en ramme, burde nok snart tage i IKEA.
Her kommer lidt billeder, vil dog undskylde for den dårlige kvalitet, da de er taget med min mobil:



Flodheste baby.





Leopard unge.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar